Hop til hovedindholdet

DANSK BOLDSPIL-UNION logo

Pigeraketten hos Observatoriet i Brorfelde


Dato og tid

Lørdag d. 13. august 2022 kl. 09:30 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 12. august 2022 kl. 12:00

Sted

Observatoriet i Brorfelde, Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse Observatoriet i Brorfelde
Observator Gyldenkernes Vej 3
4340 Tølløse

Pigeraketten hos Observatoriet i Brorfelde


Arrangementsbeskrivelse

Kom med når PIGERAKETTEN AFFYRES FRA OBSERVATORIET I BRORFELDE

Holbæk kommune, Observatoriet i Brorfelde og DBU inviterer hermed alle piger i alderen 5-11 år til et særarrangement af Pigeraketten

Lørdag den 13. august kl. 09.30 - 13.00 inviteres alle 5-11-årige piger til Pigeraketten på Observatoriet syd For Holbæk. Når raketten letter sendes deltagerne afsted ud i universet, hvor de skal besøge en række planeter for at finde delene til klubnøglerne, der er blevet ødelagt og kastet ud i rummet.

Pigerne skal, i samarbejde med DBU’s astronauter og hjælpere, samle de gyldne klubnøgler, så klubberne atter kan blive åbnet til klubtræning, ved hjælp af sjove fodboldaktiviteter og opgaver.

Pigeraketten er for alle piger mellem 5 og 11 år – både dem, der allerede spiller fodbold i en klub og dem, der aldrig har spillet fodbold før.

Tag bare familien med
Mens pigerne til Pigeraketten udforsker de fodboldsummende planeter, så kan forældre og søskende udforske området i og omkring Observatoriet. Desuden vil Observatoriet byde velkommen til et raketværksted, hvor stedets formidlere vil stå klar med fortælling og vejledning i, hvordan I bygger den bedste papirraket, som I selv designer og fyrer af. Vi sørger for alt materialet – I skal blot medbringe jeres nysgerrighed og rakethumør.

Deltagerne på Pigeraketten får selvfølgelig også mulighed for at prøve kræfter med raketterne, når rumrejsen med Pigeraketten er afsluttet.
Der vil være mulighed for at købe frokost på stedet, men man er også meget velkommen til selv at medbringe mad.

Raketværkstedet og udendørsarealerne ved Observatoriet er gratis at besøge. Hvis man ønsker at komme ind på museet, så er entréprisen 95 kr. for voksne over 18 år og for børn og unge under 18 år er éntreprisen 65 kr. Deltagerne på Pigeraketten har gratis entré. Observatoriet’s museum holder åbnet fra kl. 11.00-17.00.


Information og tilmelding
Det er GRATIS for pigerne at deltage i arrangementet. Du tilmelder dig via dette link: Pigeraketten hos Observatoriet i Brorfelde | DANSK BOLDSPIL-UNION (nemtilmeld.dk)

Der er 100 pladser i alt – så vent ikke for længe med at foretage tilmeldingen.

Læs mere om Observatoriet her

Læs mere om Pigeraketten her

 

Har du spørgsmål, så kontakt:

Katrine Viktor Andreassen, DBU Bredde
pigeraketten@dbu.dk 
89399967

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

DANSK BOLDSPIL-UNION
Tlf: +45 4326 2222
polsekr@dbu.dk

Kontaktinformation til arrangør

DANSK BOLDSPIL-UNION
Tlf: +45 4326 2222
polsekr@dbu.dk